Metro varmtvandsbeholder til fjernvarme, model 160.
Med kabinet, 3/8" spiral og rør nedad. Til ophæng eller fritstående på stativ. Vandvarmeren er specielt beregnet til opvarmning af brugsvand til køkken, håndvask og brusebade i énfamilieboligen.
Beholder, spiral og dyklommer for følere er behandlet med emapan emalje, og beholderen er forsynet med målbar magnesiumanode. Den udvendige kappe er af ovnlakeret stålplade med PUR-skumisolering. I bundflangen er monteretdyklomme (11,5 mm indv.). I toppen findes en plastprop, der giver adgang til en muffe med rørgevind 3/4 for varmtvandsafgang eller cirkulation. Brugsvands til- og afgang er med rørgevind 3/4. Vandvarmere med spiral med rørgevind 3/4 er med udlufter, vandvarmere med spiral med rørgevind 3/8 er specielt tilpasset lavtemperaturfjernvarme.
Leveres som standard med sikkerhedsaggregat.
I forbindelse med den nye energimærkning skal beholderne benævnes anderledes end tidligere. Før havde denne beholder et indhold på 160 L. målt ved 0 bar. Og ifølge nye regler om mere isolering og et andet tryk er denne nu på 138 L målt ved 3 bar. Så det er samme beholder som tidligere – målemetoden er bare ændret.