Find bedste bådforsikring - Tjenestetorvet cmyk_SB1_SMN_verti_bw_pos
100 % uforpligtende og omkostningsfrit for dig

Få tilbud på bådforsikring

Sammenlign tilbud på bådforsikring. Du bestemmer selv hvilken dækning du ønsker.

KUN ANERKENDTE SELSKABER

  • Hvilke forsikringer bør du have

    Hvis der opstår en ulykke, er der nogle forsikringer, som du ikke har råd til at undvære, da det kan have store økonomiske konsekvenser. Husforsikring, indboforsikring og bilforsikring er forsikringer, du bør prioritere, mens ansvarsforsikringen på en bil er påkrævet ved lov. Vi råder dig også til at se nærmere på fordelene ved en ulykkesforsikring og en rejseforsikring.

  • Sådan får du billigere forsikring:

    Forsikring kan hurtigt blive dyrt, men det er en tryghed, du skal have råd til. Men når det er sagt, er der nogle tricks, du bør overveje for at få endnu billigere forsikring. Der er selvrisiko, samlerrabatter og tjekke priser på flere selskaber. Hvis du har råd til det, vil du måske have en højere selvrisiko. Derefter vil forsikringspræmien også blive lavere. Tjek, om du kan få samlerabat ved at samle alle dine forsikringspolicer på ét sted. Sidst men ikke mindst, brug en sammenligningstjeneste for at lade forsikringsselskaberne konkurrere om dig.

Tilbagemelding fra brugere
  • en super nem måde at hente tilbud! de fleste ringede inden for 2 dage, så alt ialt en rigtig god side. vender klart tilbage igen.

    Patrick Andersen/Stevns
  • God og nem måde at danne sig et overblik over ens muligheder når man skal tegne forsikringer

    Jesper Larsen/København
  • god service

    Sarah Olsen/Næstved

Sådan finder du en god bådforsikring

Et stigende antal danskere har set lyset i at sejle ud i det blå. Salget af både er stigende herhjemme, og det er da også en god erstatning for et sommerhus at kunne sejle fra kyst til kyst.

Lige så vigtigt det er at forsikre sit hus eller sommerhus, lige så vigtigt er det at forsikre sin båd.

Uanset om din båd koster et par tusind eller et par millioner, er det en rigtig god ide at forsikre sig.

Er du ikke forsikret, er det nemlig ikke kun skader på din egen båd, du skal dække. Hvis du forsætligt eller uagtsomt gør skade på andres både, kan det koste dig dyrt.

Hvad dækker bådforsikringen

Ligesom med en bil er der flere forskellige typer af bådforsikringer. De fleste forsikringsselskaber tilbyder følgende forsikringer:

  • Ansvarsforsikring. Den dækker dit erstatningsansvar ved skade på andre mennesker og både.
  • Kasko. Kaskoforsikringen dækker blandt andet skader på din egen båd.
  • Tilvalg/udvidet bådforsikring

Uden en lovpligtig ansvarsforsikring kan du ende på dybt vand

Modsat, hvad der gælder for en bil, er det ikke et lovkrav at ansvarsforsikre sin båd. Ejer du en speedbåd, jetski, en vandscooter eller lignende, er ansvarsforsikringen dog obligatorisk.

De fleste lystsejlere slipper ikke uden om ansvarsforsikringen uanset, da de fleste havne kræver, at du har en ansvarsforsikring, før du får lov til at lægge til kaj. Skal du deltage i en kapsejlads, er der også ofte et krav om ansvarsforsikring. 

Flere af forsikringsselskaber tilbyder dig en standard ansvarsforsikring med 0 kr i selvrisiko, så det er værd at være opmærksom på, når du skal vælge et selskab frem for et andet. 

Forsikringen dækker, hvis du gør skade på andre både, materiel eller mennesker. Det er dog et krav, at du kan blive gjort ansvarlig for skaden. Det betyder, at du eksempelvis har optrådt forsætligt eller uagtsomt.  En ansvarsforsikring af en båd gælder nemlig under andre vilkår end den lovpligtige ansvarsforsikring, du måske kender fra en bil. Det er forskellen mellem objektiv- og culpa ansvar. 

Objektiv ansvar

Bilens lovpligtige ansvarsforsikring dækker efter princippet om objektivt ansvar. Det betyder, at din ansvarsforsikring dækker skade på andre, også selv om du ikke har handlet forsætligt eller uagtsomt. 

Culpa ansvar - svært at få dækket skader

Samme princip gælder ikke for bådens ansvarsforsikring, da der er tale om såkaldt culpa ansvar: Her skal den, der har forvoldt skade, kunne blive draget til ansvar. Du kan læse de fulde regler under Sølovens paragraf 161 og 162.

Det betyder, at hvis der usikkerhed eller uenighed om, hvem der er ansvarlig for en skade, så kan det være svært at placere et ansvar. Et eksempel kunne være, at to både ligger i havn ved siden af hinanden, uden at nogen af ejerne er til stede på bådene. Den ene båd går i brand og tager den anden med sig i købet. Her er det ikke så ligetil at gøre den, der ejer den første båd, ansvarlig for skaden. 

Hvis du vil undgå at stå i en potentielt ubehagelig og ikke mindst dyr situation, er det derfor en rigtig god ide også at tegne en kaskoforsikring, også kaldet skrogforsikring. Forsikringen dækker skader på din båd uden at du skal bekymre dig om at placere et ansvar.

En kaskoforsikring sparer dig penge i sidste ende

En bådforsikring med kaskoforsikring kaldes også en skrogforsikring. Den dækker de fleste typer skader på båden, såsom brud på mast og bom – uanset, hvem der kan drages til ansvar.

Du er også dækket, hvis du kommer i kollision, kæntrer, støder på grund, eller hvis du er udsat for hærværk, brand eller tyveri. Hvad, og hvor meget, din bådforsikring dækker, varierer fra det ene selskab til det andet.

Sådan dækker bådforsikringen som udgangspunkt:

  • Pludselige skader på maskineri og båd, herunder joller, gummibåde, inventar, tilbehør, sejl, mast mm.
  • Sejlads fra d. 1. april til d. 15. november
  • Når din båd ligger ved bådebro, i havn eller svajeplads fra d. 1. april til d. 14. september
  • Bådforsikringen dækker også, når båden er på sit vinteroplægningssted (i Danmark)
  • Under landtransport (i Danmark)
  • Under optagning og søsætning
  • Retshjælpsforsikring, hvis der for eksempel er uenighed om, hvem der er erstatningsansvarlig.
  • Udgifter til nødvendig bjærgning
  • Sejllads i det meste af Europa 20 sømil fra land

Nogle kaskoforsikringer dækker i mange tilfælde også skader på dig og dine medpassagerer i tilfælde af en ulykke. Hvis ikke, er det en god ide at tegne en ulykkesforsikring.

Ulykkesforsikring

Forsikringen dækker ulykker, hvis du eller dine medpassagerer kommer til skade, både under sejlads, mens de går ombord og til lands. 

Hvad bliver typisk ikke dækket af din kaskoforsikring:

  • Is- og frostskader
  • Jollevogn- og bådtrailer
  • Hvis du fx udlejer din båd – så den bruges til erhvervsmæssigt formål
  • Hvis du skader din båd under vandskisport, motorbådsløb eller lignende
  • Hvis din båd bliver skadet som følge af, at den ikke er sødygtigt udrustet eller bemandet
  • Hvis du sejler uden for det område, som din forsikring dækker.
  • Hvis båden bruges til ulovligt formål

Bør du udvide forsikringen til plus eller super?

En udvidet bådforsikring, også ofte kaldet plus eller super, er til dig, der for eksempel også vil sejle i vinterhalvåret og dermed skal tegne en helårsdækning. Den kan også være til dig, der gerne vil have et udvidet sejladsområde og sejle uden for Europa. Derudover kan du typisk tegne tilvalg som at få dækket skader på elektrisk udstyr eller få erstatning for maskinskade.

Du skal betale afgift af din bådforsikring

Hvis du selv er bådejer, eller kender nogen, der er, så har du nok hørt om den særlige forsikringsafgift til staten. Den siger, at ejere af lystbåde skal betale, hvad der svarer til 1 procent af deres kaskoforsikring i afgift til staten.

Afgiften har været særdeles udskældt blandt danske lystsejlere, og den blev efter mangeårigt pres sænket fra 1,34 til 1 procent i 2019.

Prisen på en bådforsikring

Hvad koster en bådforsikring? Det afhænger for det første af faktorer som din alder, din forsikringshistorie, eventuelle ulykker, typen af din båd og din selvrisiko.

Nogle forsikringsselskaber ser for eksempel på speedbåde som ekstra risikable, når det kommer til skader, hvilket kan få en betydning for din pris.  Hvis du indhenter tilbud fra flere forsikringsselskaber på én gang, får du mulighed for at sammenligne tilbud og vælge en bådforsikring hos det selskab, der bedst matcher dit behov. Du får et overblik over markedet, hvad du kan forvente af dækning, samt hvor meget eller lidt, det er rimeligt at betale.

Søg bådforsikring gennem vores formular

Hos os kan du indhente tilbud fra flere forsikringsselskaber på samme tid. Alt, du skal gøre, er at udfylde en simpel formular. Kort efter vil du blive kontaktet af flere forsikringsselskaber, og så er det blot at vælge den forsikring, der giver dig det bedste og det billigste tilbud.

Hvis du også vil undersøge, om du har den rette bilforsikring, husforsikring, motorcykelforsikring eller anden type forsikring, så inkluderer også dem i din søgning. På den måde kan du se, om der er penge at spare ved at samle dine forsikringer samme sted.